Effektiv koordinering af events
og kompetent bogholderi til mindre og mellemstore virksomheder.
Brug tiden rigtigt. Lad mig arrangere jeres events og klare de administrative udfordringer.
Som innovativ og effektiv eventkoordinator arrangerer jeg mange forskellige events fra studieture, teambuilding og virksomhedsbesøg til business-arrangementer, temadage og fester. Jeg har blik for mulighederne, ideer i overflod og sans for detaljen.
Jeg tager mig af hele arrangementet fra idé til gennemførelse og sikrer de bedst mulige løsninger inden for jeres budget. Jeg sørger for, at der er styr på de praktiske rammer som transport, overnatning og forplejning samt de faglige, kulturelle og kreative indslag. I behøver ikke at bekymre jer om noget – alt kommer til at forløbe efter en snorlige plan, som tager udgangspunkt i jeres specifikke virksomhed, forening og personlige ønsker. Planen udarbejdes naturligvis i samarbejde med jer.
MaDahm Consulting har siden 2001 arrangeret virksomhedsbesøg til Jylland, Fyn, på Sjælland, til Sverige, Berlin og Prag for Knud Færgegaards Eftf. A/S. Senest har medarbejderne i november 2018 besøgt Strøjer Tegl A/S med produktion af mursten og fliser og Strøjer Samlingen med smukke biler i overflod, Isover A/S med varmende glasuld og Velux A/S med unikke vinduer.
Tidligere har vi besøgt Barsebäck Atomkraftværk, Frøslev Træ A/S, Würth A/S, Pilkington Floatglas, savværker, tagpapproducenter og meget, meget mere.
En studietur skal naturligvis have en stor portion fagligt indhold, men kan med fordel krydres med mere kulturelle indslag som en sejltur eller et besøg på et mikrobryggeri, en bilsamling, en bilfabrik, et slot eller andre seværdigheder.
Teambuilding kan være eminent til at bygge et team op og skabe en god stemning – hvis de rigtige rammer vel at mærke er tilstede. Teambuilding skal være underholdende og passe til virksomheden og dens medarbejdere. På teambuilding-arrangementer lærer medarbejderne hinanden at kende på en ny måde. Det skaber fællesskab, og de får noget at tale om. MaDahm Consulting har arrangeret alle former for teambuilding fra gokartkørsel til bowling og fisketure, men det kan også være golfdage, vandreture eller kanoture. Eller noget helt andet.
MaDahm Consulting har i efteråret 2018 udviklet et event i samarbejde med Sagnlandet Lejre, hvor vi indbyder til foredrag og rundvisning i det igangværende byggeri af den kæmpestore Vikinge Kongehal. Bygningen er opført af massivt egetræ og er en 60 meter lang, 12 meter bred og 10 meter høj Kongehal fra 700-tallet. Efter rundvisning på byggepladsen og foredrag i konferencesalen byder vikingerne på gæstebud – et festmåltid fra en svunden tid. Mad over bål og mjød i horn, mens vikingerne fortæller om deres aser og guder. Disse events fortsætter i 2019.
Herudover har MaDahm Consuting siden 2015 været fast medarrangør af business-arrangementer, udflugter og fester for Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere. Det bliver årligt til fem business-arrangementer, tre fester og en udflugt. På business-arrangementerne kommer en oplægsholder typisk med indspark om et fagligt relevant emne, der er let forplejning samt netværk. Festerne har ofte besøg af en foredragsholder, og der er teambuilding, lækker forplejning samt god tid til netværk. Den årlige udflugt er som regel en dagsudflugt til et unikt sted, et debatemne og masser af netværk.
Jeg har masser af anderledes idéer – det er kun fantasien og økonomien, der sætter grænser.
Har I ikke opgaver nok til en fuldtids- eller deltidsbogholder? Og heller ikke tiden eller kompetencerne til at stå for opgaverne selv?
En freelance bogholder kan træde til, når I har behov for det, og I kan spare udgifterne i de mere stille perioder. Derfor er det en rigtig god idé for små eller mellemstore virksomheder at få bogholderiet og økonomistyringen klaret af en freelance bogholder.
Med mere end 20 års erfaring som bogholder og økonomichef kender jeg behovene og udfordringerne i mindre og mellemstore virksomheder. Jeg ved, hvad der er brug for – hverken mere eller mindre. Hos MaDahm Consulting får I en bogholder, der er skarp, effektiv og omhyggelig. Til mindste detalje.
Som bogholder tilbyder jeg bl.a.:
I kan hyre mig som fast bogholder et par dage om ugen eller måneden – eller på timebasis efter behov.
I øjeblikket er jeg blandt andet fast bogholder for Sagnlandet Lejre, Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere og Tømrer- og snedkerfirmaet Knud Færgegaards Eftf. A/S.
Se hvad mine kunder siger her:
”Der er ingen tvivl om, at der er styr på tingene, når Marianne er med til at arrangere et event. Marianne ved, hvad medlemmerne ønsker sig. Og hun ved, hvad foreningen står for. Når hun har en finger med i spillet, er der styr på alt fra invitationer til lokaler, foredragsholdere og forplejning, og man kan læne sig trygt tilbage og nyde arrangementet.”
Sus Larsen, medlem af Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere.
”Vores virksomheds ansatte har i de sidste 17 år haft stor glæde af de mange studieture, teambuildingsture, faglige kurser og julefrokoster, som Marianne troligt hvert år har arrangeret. Der bliver tænkt ud af boksen, og vi har set virkelig mange spændende og interessante virksomheder og steder. Altid er der styr på mindste detalje, og alt kører snorlige. Det har uden tvivl betydet meget for sammenholdet i virksomheden, at vi har haft disse mange, perfekt tilrettelagte arrangementer for vores medarbejdere.”
Jan S. Hansen, direktør for Knud Færgegaards Eftf. A/S.
”Marianne har arrangeret og koordineret flere af vores årlige studierejser. Bl.a. vores tur til Malaga og vores 5-dages krydstogt i Middelhavet. Alle turene har været helt perfekt tilrettelagt og koordineret, og vi har blot trygt kunne møde op og nyde turene. Der har været styr på alt , og Marianne er en kompetent værtinde og tovholder.”
Heidi og Thomas Jørgensen, Ths. Jørgensen & Søn A/S, medlem af Den Kollegiale Forening Byg Østsjælland.
”Marianne varetager alle sine opgaver med både omhu og samvittighed, og hun prioriterer altid foreningens bedste, både når det kommer til økonomi og medlemspleje. Hun formår at holde mange bolde i luften og samtidig bevare overblikket, og takket været hendes gode organisationsevne gennemføres KV’s arrangementer altid til alles fulde tilfredsstillelse. Marianne er idérig og har ikke blot overtaget virket fra sin forgænger, men hun har også formået at udvikle nye arbejdsgange til foreningens gavn. Desuden er hun rigtig god til at spørge mig eller sin forgænger til råds, hvis hun er i tvivl om, hvordan man plejer at håndtere en given situation i foreningen, men hun holder sig ikke tilbage, hvis hun mener, at hun kan forbedre noget.”
Advokat Ann-Sofie Juhl Kold Nielsen, formand for Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere.
MaDahm Consulting – freelance bogholder og eventkoordinator
MaDahm Consulting er stiftet af undertegnede, Marianne Dahm, som tilbyder koordination af events og bogholderi. Umiddelbart lyder det som to vidt forskellige ting, men for mig giver det god mening. Begge dele handler om struktur, kundefokus og sans for detaljen. Og det mestrer jeg til perfektion.
De seneste 20 år har jeg arbejdet som bogholder og økonomichef i Knud Færgegaards Eftf. A/S – en tømrervirksomhed med ca. 20 ansatte, som jeg driver sammen med min mand. Herudover har jeg arrangeret firmaevents for firmaets ansatte til vidt forskellige steder som Jylland, Sverige, Berling og Prag.
Jeg stiftede MaDahm Consulting i november 2015, fordi jeg gerne vil tilbyde bogholderi og events til flere virksomheder. Da jeg især har været beskæftiget i byggebranchen, kender jeg de grundlæggende vilkår i denne branche og ved, hvad udfordringerne er. Men gennem min karriere har jeg også høstet erfaringer fra IT-branchen, finanssektoren, forskning- & formidlingssektoren og netværksbranchen.
Jeg har en bred uddannelsesmæssig baggrund som bogholder, programmør, coach og stressvejleder, og jeg har været vidt omkring i min karriere. Jeg har jeg arbejdet med økonomi, projektstyring og virksomhedsdrift. Og jeg har været både arbejdsgiver og arbejdstager. Men fælles for hele mit virke og min person er, at jeg er struktureret, grundig og effektiv i mit arbejde. Jeg sørger ganske enkelt for, at der styr på tingene – evner, der er vigtige at have, både når det gælder bogholderi og events.
Send mig dit navn og din email sammen med et par ord om det du søger hjælp til.
Du kan også kontakte mig på telefon 40 19 18 39
© 2019 Madahm Consulting